Tag-arkiv: palmin

Brune og hvide fedtkager (a la mig)

(ca. 60-70 stk.)
Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: ca. 8-10 min.
Ikke fryse-egnede – opbevares i kagedåse
250 g svinefedt eller palmin (stuetemperatur)
300 g sukker
1 tsk hjortetaksalt
1 æggeblomme
500 g mel
2 spsk kakao
Sådan gør du:
1. Ælt fedt, sukker og hjortetaksalt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen – hvis dejen bliver for smidig, tilsættes lidt ekstra mel. Del dejen i to portioner og ælt kakao i halvdelen. Eller kom kakaopulver (ca.50-60 gr.) i hele dejen :-)
2. Tril kugler af dejen på størrelse med en lille valnød. Sæt dem på bagepapir og tryk dem lidt fladere med tommelfingeren.
3. Bages ved 160 grader i ca.8-10 min.
Tips!
Sæt fedtet frem, dagen før der skal bages, så det får stuetemperatur.
Velbekomme!