Citronkage
200 gram blødt smør
300 gram sukker
3 æg
300 g mel
1/2 spsk bagepulver
1/2 spsk vaniliesukker eller kornene af 1 flækket vaniliestang plus 1/2 spsk. sukker
2 dl kærnemælk
1 presset citron (evt. lime)
Rør eller pisk smør og sukker luftigt og tilsæt et æg af gangen under omrøring (piskning). Tilsæt citron og saft og stress ikke fordi dejen begynder at se lidt skilt ud.
Bland alle tørre ingredienser og rør dem i smørblandingen skiftevis med kærnemælk.
Mængden af dej passer ca. til en almindelig springform.
Bages ved 190 grader i ca. 45 min alt afhængig af ovn. Prik med en pind. Der må ikke hænge dej på pinden. Jeg har ikke varmluft og bager derfor med over og undervarme, og synes de sidste 10-15 minutter at kagen blev lidt for mørk. Jeg puttede et stykke bagepapir hen over, og det kan man med fordel gøre tidligere i bagningen.
Afkøles og tages ud af formen.
Topping:
200 gram flødeost naturel (det er bare en hel pakke) Det skal IKKE være light
50 g. flormelis
kornene af 1/2 flækket vaniliestang plus en tsk flormelis
evt 1-2 spsk vand (vent med vandet til du har rørt det andet sammen)
Flæk vaniliestangen og rør korn og flormelis i flødeosten. Toppingen skal være smørbar men ikke ikke flydende. Jeg kan godt lide når den er sådan lidt tyk. Men synes du den er for tyk kan du røre en lille bitte smule vand i. Prøv dig frem
Kagen er skøn, blød og saftig i flere dage, hvis den når at holde så lang tid. Jeg synes ikke den er velegnet til frysning.
(Inge -> karinabaekkelund.blogspot.dk)