Tag-arkiv: cheese

Brownie cheese cake m hindbærflødeskum

Cheesecake Brownie med hindbærskum 10-12 portioner

Brownie

200 g. mørk chokolade
200 g. smør
250 g flormelis
3 æg
100 g hvedemel

1. Smelt chokoladen forsigtigt i mikroovnen eller over vandbad. Lad den afkøle imens du fortsætter.
2. Pisk smør og sukker godt og luftigt.
3. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt efter hvert æg.
4. Rør melet i lidt efter lidt til dejen er ensartet.
5. Rør tilsidst den smeltede chokolade i.
6. Fordel dejen i en smurt springform på 25-26 cm. # brugte lille bradepande.

Cheesecake

400 g. flødeost (ikke light!)
150 g. flormelis
½ tsk vanilleekstrakt men meget meget gerne kornene af 1 vanillestang
2 æg

1. Pisk flødeost, flormelis og vanille sammen ved lav hastighed.
2. Pisk æggene i et ad gangen med piskeris ved håndkraft og pisk godt efter hvert æg.
3. Massen skal være helt ensartet men pas på ikke at overpiske så osten skiller.
4. Smør osteblandingen oven på brownie dejen og fordel den så den ligger helt glat.
5. Bag kagen ved 170 grader i 45-55 min. # max 45-50 min.! Hold specielt øje med at brownielaget er bagt færdigt. dvs. lidt snasket, men der må ikke være meget dej på tandstikken du tester med.
6. Lag kagen afkøle helt, pak kagen og springformen ind i vitawrap og sæt den på køl til dagen efter. Det bliver den kun bedre af :)

Hindbærskum

200 g. hindbær fra frost, optøede
100 g. sukker
3 blade husblas #prøv at undlade næste gang, sikkert ikke nødvendigt.
4 dl piskefløde

1. Kog hindbær op i en lille gryde sammen med sukkeret og blend herefter til en ensartet masse.
2. Udblød husblassen i koldt vand i 10 min, knug den for vand og rør den ud i den varme hindbær sauce.
3. Lad hindbærsaucen afkøle til dagen efter.

På dagen

4. Hæld den kolde hindbærsauce og fløden i en røreskål og pisk det hele til skum. (alternativt pisk fløden til skum. Rør godt rundt i hindbærsaucen og vend den sammen med fløden)
5. Fordel skummet på kagen og pynt den som du nu synes :) Jeg brugte skønne friske hindbær. Det skal man altså næsten, for det var så lækkert! Jeg brugte også smeltet chokolade.
# brugte kandiserede violer og frysetørrede hindbær. Så godt ud.
# brug evt. de blå blomster, hjulkroner.

Stil gerne kagen på køl 1 time eller 2 inden servering.

Kilde: Kejdis + madmedhjertet.dk